Få hjælp
Hvis du har brug for at snakke enten med en voksen rådgiver eller nogle andre børn, så kan du prøve én af de her rådgivninger:
Børnesagkyndig rådgivning i forbindelse med skilsmisser
Rundt om i hele landet findes der skilsmissekontorer - statsforvaltninger - som tager sig af alle spørgsmål, der har med skilsmisser at gøre. Ud over at hjælpe de voksne med alle de papirer, der skal udfyldes og de aftaler, der skal laves, tilbyder de også rådgivning for børn og unge.
Børnesagkyndig rådgivning
Hvis du ikke kan finde ud af, hvor du skal ringe hen, så find en voksen, der kan hjælpe dig. Spørg for eksempel en lærer eller pædagog, hvis du ikke har lyst til at bede dine forældre hjælpe dig med det.
På statsforvaltningernes hjemmmeside for børn kan du fx se videoklip om, hvad der sker, når man skal til børnesagkyndig samtale i Statsforvaltningen eller hvordan nogle brøn har oplevet det, da deres forældre blev skilt.
www.morogfarskalskilles.dk
En at snakke med
Børns VilkårBørns vilkår har en telefonisk rådgivningslinie, du kan ringe til, hvis du har problemer af den ene eller anden slags. Du kan ringe helt anonymt, og det står ikke på din telefonregning, at du har ringet til Børnetelefonen.
Du kan ringe mandag til torsdag 12 til 21 og fredag 12 til 19
Børnetelefonen tlf: 116 111-brevkasseDu kan også sende en mail til Børns Vilkårs børnebrevkasse. Du kan skrive dit brev direkte på siden, og her kan du også se, hvad andre har skrevet.
Børnebrevkassen- chatBørns Vilkår har også en børnechat, hvor du kan chatte med en rådgiver.
BørnechatCyberhus
Et online værested med chatrådgivning, brevkasse, cyperforum. Udspringer af organisationen Ungdommens vel.
www.cyberhus.dkForeningen Sex & Samfund På foreningen Sex og Samfunds hjemmeside kan du læse om, hvad organisationen laver, finde pjecer om seksualoplysning samt links og telefonnumre til rådgivning og vejledning om sex.
www.sexogsamfund.dkGirltalk
Rådgivning fra unge til unge. På hjemmesiden er der information og gode råd om problemer mange piger møder. Der er chat og mulighed for at maile de frivillige medarbejdere på girltalk. Chatten er åben mandag til fredag fra 19-21.
www.girltalk.dkLandsforeningen mod Spiseforstyrrelser
Landsforeningen giver støtte, rådgivning og information til personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse samt til deres familie og andre pårørende. Man kan skrive eller ringe anonymt til rådgivningen.
www.spiseforstyrrelser.dkLivslinien På Livslinien kan du få råd og vejledning, hvis du har tænkt på at begå selvmord, eller hvis du synes at livet er meget svært. Du kan også finde nummeret på deres telefonrådgivning.
www.livslinien.dkPsykisk 1. hjælp
Historier og rådgivning til unge om psykiske kriser, mobning, familie, misbrug, dødsfald, seksualitet, vold, handicap, sygdom, kærlighed. Det er Ungdommens Røde Kors, som har udviklet hjemmesiden.
www.dennis-rk.dkTabukaEn forening for tidligere anbragte, der arbejder for at forbedre vilkårene for børn og unge, som er anbragt udenfor deres families hjem eller unge, som har haft en opvækst som anbragt barn.
www.tabuka.dkUnge & sorg
Unge & Sorg tilbyder støtte til unge, hvis forældre er alvorligt syge eller døde. Du kan skrive til brevkassen, i chatten eller ringe og tale med andre unge, der kender til kriser og sorg.
www.ungeogsorg.dkVentilen
Ventilen Danmark er et ung-til-ung projekt som hjælper ensomme unge mellem 15 og 25 år, gennem mødesteder i København, Odense, Roskilde, Aalborg, Esbjerg, Århus, Kolding, Herning og Hillerød. Desuden debatter med fokus på ensomhed blandt unge.
www.ventilen.dk