Alle har ret til privatliv fra myndighederne. Indtil du er 18 år, har dine forældre ret til at bestemme over dig. De skal sørge for, at du trives, og give dig beskyttelse i forhold til din alder. Det betyder, at dine forældre har lov til at blande sig i dit liv.
Forældremyndighed betyder også, at:
For at kunne alt det, er dine forældre blandt andet også nødt til at bestemme:
Men dine forældre skal også tage hensyn til dine egne interesser og behov. De kan ikke bare beslutte alting hen over hovedet på dig og tvinge dig til at gøre noget, uden at du har haft mulighed for at sige din egen mening.
Indtil du fylder 15 år, har dine forældre ansvaret for, hvad du løber rundt og laver af galestreger. Når du fylder 15 år derimod, kan politiet komme efter dig, hvis du laver noget ulovligt.
Når du fylder 18 år, er du voksen i lovens forstand. Så får du valgret, du kan tage kørekort, du kan tage lån i banken, du kan modtage sociale ydelser, du kan gifte dig og i det hele taget helt selv bestemme.
Når du bliver 18 år, kan du på den anden side heller ikke længere forlange, at dine forældre sørger for dig.
Nogle personer er ikke i stand til at tage vare på deres personlige og økonomiske anliggender. Det kan for eksempel være på grund af sindssygdom, demens eller fysisk svækkelse. De kan derfor have behov for at komme under værgemål. Det betyder, at de offentlige myndigheder sætter en anden til at handle for personen på en række økonomiske og juridiske områder.
Du kan læse mere om værgemål på borger.dk, der er det offentliges fælles borgerportal.